JustLiving er perfekt til den aktive ferieperson, dem hvor afslapning skal være i højsædet, eller en kombination af begge. Boligerne er nøje udvalgt, alle beliggende i smukke omgivelser, og altid tæt på gastronomi, by- og strandliv. Alle boliger vil ligeledes være tæt på golf, padel, cykling og et væld af andre udendørsaktiviteter der kan dyrkes året rundt.
Effektiv udnyttelse af ferieboliger gavner boliger og lokalsamfundet
Det er ligeledes et kendt fænomen, at mange privatejede ferieboliger står ubrugte det meste af året, hvilket er et enormt spild af ressourcer. Disse boliger benyttes ofte kun få uger årligt. Med JustLiving konceptet udnyttes boligerne langt bedre, hvilket gavner både dig, boligerne og det lokale nærmiljø, da det skaber mere liv og øger den lokale handel.
Samlet set er JustLivings koncept en attraktiv løsning for dig, der ønsker at eje en luksuriøs feriebolig på Costa del Sol til 1/6 af prisen og uden de besværligheder, der normalt følger med ejerskab. Som ejer skal du udelukkende fokusere på at nyde din ferie i et område hvor mulighederne er mange og begrænsningerne få – tilmed året rundt.
De 6 ejere i en ejerforening køber sig ind i et dansk P/S og alle ejere står på skødet, og er dermed ejere på lige vilkår. JustLiving står som administrator og håndterer alt administrativt – alt besværet.
Det er kun tilladt at investere med personlige midler. Dette betyder, at virksomhedsmidler eller pensionsopsparing ikke kan anvendes til investeringen. Desuden er det ikke muligt at bruge ens ejerandel som sikkerhed for et lån. Trods disse begrænsninger er der flere banker, som er bekendte med konceptet og kan hjælpe med at identificere finansieringsmuligheder.
Boligen deles af de 6 ejere, som via vores bruger venlige og simple booking system får mulighed for årligt at nyde 8 ugers ophold i boligen.
Informationer og booking
De 6 ejere i hver ejerforening får hver især deres særskilte login, med oversigt over alle uger, samt hvilke uger der er ledige at booke. Ugerne vil blive frigivet de første 4 søndage i et kalenderår, 2 uger ad gangen, så ikke alle uger bliver taget med det samme. Der vil være mulighed for at skrive sig på venteliste på en uge, der allerede er optaget. Bliver ugen fri, overtager de første på ventelisten. Selvfølgelig med forbehold for at man ikke allerede har opbrugt alle sine uger inden da.
’Last minute’-bookinger og skiftedage
Som tilføjelse, er der mulighed for at bestille et ’last minute’ ophold hvis en uge er ledig, mod et tillæg på 1.000 kr. – og dét uden at bruge en uge. På den måde holder vi muligheden åben for, at alle tilgængelige uger kan blive brugt af vores ejere. Der vil være fast skiftedag mandag-mandag eller tirsdag- tirsdag således at der er mulighed for en forlænget weekend.